Generalforsamling 2010 - referat

Referat af generalforsamling tirsdag den 8. marts 2010 i Lejre hallens mødelokale.

Fremmødt var 9 stemmeberettigede deltagere (heraf 3 fra bestyrelsen)

1. Valg af dirigent.
Per Pedersen blev valgt. Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovlig.

2. Beretning.
Foreningen er uden formand, hvorfor dette punkt blev afviklet som spørgsmål til bestyrelsen.

Bestyrelsesarbejdet i året er blevet afviklet fornuftigt, selv om der ikke har været en formel formand. Alle opgaver er blevet fordelt imellem bestyrelsesmedlemmerne.

Der blev stillet spørgsmål til fordeling af spilletider i hallen. Hans forklarede at dette foregår igennem hovedforeningen, og i samarbejde med de øvrige specialafdelinger.

Antallet og sammensætning af ungdomsspillere blev gennemgået.

Beretningen blev taget til efterretning.

3. Evt. meddelelser fra repræsentanten fra hovedforeningen.Hans berettede fra hovedforeningen, hvor emnerne bl.a. er fordeling af haltid og halvagter, kiosk og halfaciliteter i øvrigt.

Det er vigtigt at bordtennis deltager i det møde, hvor haltider fordeles, både træningsaftener og weekends. Afholdes normalt inden sommerferien.

I forbindelse med den ny halordning, indføres nyt låsesystem i hallen.

Hovedforeningen støtter i år også indkøb af udstyr o.l. i underafdelingerne.

4. Forelæggelse af revideret regnskab for det forløbne år til godkendelse.Henrik Petersen fremlagde regnskabet for 2009, som udviste et overskud på 8.780,96 kr. Formuen udgjorde herefter 38.981,12 kr. De enkelte poster i regnskabet blev gennemgået.

Foreningen har i år ikke søgt om tilskud fra LIF Forældre & Støtteforeningen.

Vi har fået et tilskud fra Superbrugsen i Hvalsø til spillertrøjer, det er en stor hjælp for foreningen, vi siger mange tak for

Vedrørende udgiftsposten ”Turneringer” 3.636 kr. : foreningen betaler primært hold-turneringer, mens spillerne selv betaler for individuelle turneringer.

Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

5. Vedtagelse af budget for det kommende år.Henrik Petersen forelagde bestyrelsens forslag til budget, som viser et overskud på 0 kr.

I budgettet forventes 15 junior og 15 senior medlemmer næste sæson.

Budgettet blev enstemmigt vedtaget.

6. Kontingentfastsættelse.Bestyrelsen foreslog et uændret årligt kontingent på 500 kr. for alle, samt familierabat.

Forslaget enstemmigt godkendt.

7. Behandling af indkomne forslag.
Ingen forslag.

8. Valg.
Foreningen har fortsat ikke en formand. Generalforsamlingen opfordrede bestyrelsen til at konsolidere sig med en formand. Formanden er på valg igen i 2011.

Nuværende bestyrelsesmedlem Hans Kongsgaard ønskede at udtræde af bestyrelsen.

a) Valg af 3 medlemmer for 2 år
Generalforsamlingen valgte følgende:
Øjvind Andersen Clement
John Seerup
Michael Noe

Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til at supplere sig med det manglende medlem.

Efterfølgende konstituerede den nye bestyrelse John Seerup som kasserer. Bestyrelsen består herefter af følgende personer:
Kim Hansen
Øjvind Andersen Clement
John Seerup - kasserer
Michael Noe

b) Valg af 2 suppleanter (1 år).
• Anders Juel Hansen

Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til at finde endnu en suppleant.

c) Valg af en revisor og suppleant (1år).
• Revisor: Inge Hansen
• Revisorsuppleant: Per Pedersen.

d) Ungdomsudvalg (udenfor bestyrelsen)
• Morten Romby Jensen
Udvalget kan frit supplere sig selv med interesserede forældre og spillere.

9. Eventuelt.
Erik Tue Jensen takkede de afgående bestyrelsesmedlemmer for den store indsats for foreningen

Bestyrelsen takkede dirigenten for veludført dirigentarbejde

HUSK - Klubmesterskaber 27 marts 2010 kl 13.


Per Pedersen
Dirigent

Regnskab for 2009

Regnskabet, som blev godkendt på generalforsamlingen 8.marts 2010

Klik på billedet for at se det i en stor udgave !

Budget for 2010

Budget for år 2010, som vedtaget på generalforsamlingen