Sæson afsluttes med klubmesterskaber og hyggeligt samvær.
Årets STORE begivenhed i bordtennisafdelingen finder sted:
LØRDAG, den 25. april.
Hallen åbnes kl. 12, hvor vi alle hjælper hinanden med at sætte bordene op.
Kl. 12.30 starter alle undomsrækkerne. Seniorrækkerne lidt senere, alt efter deltagerantal. Desuden prøver vi at lave ”forældrerækker” for hhv. Damer / herrer.
Dagen plejer at være velbesøgt af både spillere og familiemedlemmer.
Mesterskabet forventes afsluttet ca. kl. 17, hvor præmieoverrækkelse vil finde sted. Vi forventer at alle deltager i præmieoverrækkelsen, uanset egen placering, så vi sammen kan hylde mestrene, og sige tak for en, forhåbentlig, god sæson.
Efterfølgende er der fællesspisning, hvor klubben giver tilskud til mad ”udefra”, så prisen kun bliver kr. 25 pro persona. Øl & vand købes på stedet, til hallens sædvanlige lave priser. (Det er tilladt selv at medbringe vin).
Efter spisningen er der kaffe, og vi håber, at nogle forældre vil overraske os alle, med lidt kager..... også gerne til spillernes lille eftermiddagspause.
HUSK TILMELDING til Flemming.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar